Ludomani

Det eneste du er garanteret, når det kommer til held er, at det ikke varer for evigt

Hvad er ludomani?

Spilleafhængighed kaldes også Ludomani. Det primære kendetegn ved ludomani er, at du ikke er i stand til at kontrollere dit forbrug af pengespil. Hvis dit forbrug af pengespil kontrollerer dig, i højere grad end du kontrollerer spillet, kan det være et tegn på, at du er ludoman.

Hos Gadegaard Ludomanibehandling betragter vi ludomani som en afhængighed på linje med alkohol- og stofafhængighed. Forskellen er, at ludomani er en adfærdsmæssig afhængighed, der ikke påvirker dig fysisk på samme måde som alkohol- og stofafhængighed.

Så hvornår er jeg ludoman?

Mon ikke alle mennesker på et tidspunkt har været fristet til at spille med penge? Det tror vi. Men der er langt fra tanke til handling. Endnu længere er der fra at spille for et mindre beløb, en enkelt gang eller to, til at spille igen og igen.

Så hvornår spiller du blot for hyggens skyld, og hvornår har dit spillemønster udviklet sig til ludomani? Typisk ser vi, at et af de primære kendetegn ved ludomani er, at du fortsætter dit pengespil til trods for de negative konsekvenser, det fører med sig.
>> Du kan læse mere om symptomer på ludomani her.

Vi har erfaret, at der er en række tankemønstre, som kan være et tegn på, at du har udviklet ludomani.
Se de typiske tankemønstre herunder.

Har du behov for hjælp?

Oplever du, at du måske har behov for hjælp til dit spilleforbrug? Det kan også være at du har en pårørende som har brug for en samtale?

Vores dygtige og erfarne ludomanibehandlere sidder klar til din henvendelse – GRATIS, fortroligt, uforpligtende og sikkert!

Læs mere her.

Ludomani begrænser din personlige frihed og din livskvalitet

– spillet bliver et altoverskyggende fokus i dine tanker, dine følelser og din adfærd.

Tankemønstre

”Så længe jeg har råd til at spille, har jeg ikke et problem”

Det er ikke udelukkende din økonomi, som afgør, hvorvidt du er ludoman. Økonomiske problemer er ofte et resultat af ludomani, men ludomani har en lang række andre konsekvenser. Har dit spil en negativ indflydelse på dine relationer? Er det sværere for dig at varetage dit job? Oplever du, at dit humør og generelle velvære er faldet, efter du begyndte at spille? Det er ikke kun tallet på din konto, der afslører, om du har et spilleproblem.

”Ludomaner er mennesker med manglende viljestyrke og manglende ansvarlighed.”

Ludomani påvirker alle typer mennesker i alle sociale lag med mange forskellige bagland. Mennesker der har været ansvarlige på en lang række punkter hele deres liv, og som har en stor viljestyrke kan være ligeså tilbøjelige til at udvikle spilleafhængihed som alle andre.

”Jeg spiller ikke hver dag, derfor er jeg ikke ludoman.”

Mange spilleafhængige har hverken råd til eller mulighed for at spille hver dag. Nogen har, men det er langt fra alle. Derfor er det ikke blot hyppigheden af dit spil, der afslører, om du er afhængig af spil. Dit spillemønster kan have udviklet sig til en afhængighed, hvis det forårsager problemer i dit liv, og du ikke føler dig i stand til at stoppe med at spille.

”Det kan godt være, at jeg tabte i går, men jeg kan mærke, at heldet er med mig i dag.”

Du vågner med en god følelse i maven om, at i dag må heldet være med dig. Men det der føles som en god mavefornemmelse er ofte mere en håbefuld tanke, der driver dig til at spille endnu en gang. At spille er at tage chancer, og chancer er forbundet med risici.

Alarmklokker ved ludomani

  • Du holder omfanget af dit spil hemmeligt
  • Du forsøger at stoppe med at spille, men det lykkes ikke
  • Når dagligdagen bliver udfordrende, øges din lyst til at spille
  • Du bliver mere og mere interesseret i spil
  • Du har et evigt håb om, at du vinder næste gang, uanset hvor meget du taber.

Giv os et kald – helt uforpligtende

Send os en besked

Her møder du

Erfarne specialister i behandling og rådgivning

Behandling i hyggelige og varme lokaler

GRATIS behandling af ludomani

Central og let tilgængelig beliggenhed